Efterårsnyheder | Nyheder i butikken & Online på harder.dk

preload spinner
preload spinner
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}


HARDER I HJERTET AF AARHUS

Harder er herretøj i verdensklasse, faglighed og service i hjertet af Aarhus i 127 år.

 


VORES HISTORIE

Marius Ditlev Harder, åbnede den 24.10.1895 ”Aarhus Cravat-magasin og Skjortefabrik” på Storetorv i Aarhus. Butikken var forholdsvis lille og solgte primært skjorter, løse kraver, manchetter og hatte. Et år senere blev den første medarbejder ansat. Hun blev tiltalt Frøken Dybdahl og opnåede 50års jubilæum i forretningen.

I 1909 flyttes herretøjsbutikken til mere moderne lokaler på Store Torv 1. I 1940 træder Alban Knudsen ind i forretningen i kompagniskab med Harder og overtager senere forretningen.

I 1954 dør Marius Ditlev Harder, efter lang tids sygdom og i 1957 flytter herretøjsforretningen igen til de nuværende lokaler på Søndergade 1 i Aarhus – på Strøget. I 1969 ansættes Flemming Heine Jensen som ekspedient i den efterhånden velkendte og veletablerede herretøjs butik i Aarhus, Jylland.

I 1969 overtager Flemming Jensen butikken og i 1986 udvides forretningen til dobbelt størrelse, samtidig med at den moderniseres. I 1998 Starter Henrik Jensen hos Harder, efter udstået læretid ved Magasin samt et år i en eksklusiv herretøjsforretning i Stuttgart, Sydtyskland.

I 2006 indtræder Henrik Jensen i ejerskabet og i 2014 gennemgår Harder endnu en omfattende modernisering og udvidelse i form af en konfektionsafdeling på 1. sal. I 2017 fejrer Harder 100års fødselsdag for butikkens stadig fungerende klenodie – kasseapparatet – som er en af de mange ting som Harder er kendt for.

I 2020 – mens Corona-pandemien raser, fylder Harder 125 år. Fejringen bliver aflyst som de allerfleste arrangementer i disse år. Mens butikken er midlertidig lukket, går Harder efter mange års overvejelser, online med harder.dk med det for øje at kunne tilbyde den eksisterende Harder kunde den ekstra service samt at kunne tilbyde det eksklusive brand-mix og beklædningsgenstande til hele Danmark.

2022, Harder og harder.dk er under stadig udvikling og det sidste nye projekt med indretning af terrasse på 1. sal, forventer vi vil skabe et endnu mere spændende butiks-miljø og muligheder for udvikling af fremtidige events i det lille stormagasin.

VARESORTIMENT

Til forskel fra ”Aarhus Cravat-magasin og Skjortefabrik” som tilbød de Aarhusianske herrer datidens specialiserede beklædningsgenstande, tilbyder Harder i dag et komplet varesortiment til den stilfulde mand til hverdag, på arbejde (business) og til fest. Der er således alt fra inderst til yderst og det er god kvalitet og god stil.

MÆRKER | BRANDS

Vi har en lang række specialiserede brands og styles som er håndplukket og som kan være svære at finde andre steder i DK. Vore leverandører har typisk imponerende historier som er dybt forankret i skrædderi og er kendt for at skabe vel- designet, konstrueret og udfærdigede beklædningsgenstande. Vi elsker god stil, gode kvaliteter, komfort, pasform og værdi for pengene og vi kan stå inde for de brands og produkter vi køber og sælger.

Vores stil er primært Italiensk og tøj, sko og tilbehør produceres i Europa.

Hos Harder herretøj kan du f.eks. finde nedenstående brands indenfor hver deres kategori af tøj og tilbehør til mænd. Du kan finde dem alle og lidt ekstra i vores fysiske butik og de fleste af dem online på harder.dk. Udvalget varierer selvfølgelig fra sæson til sæson og en gang indimellem udskifter vi en leverandør eller springer en sæson over, såfremt vi vurderer at kollektionen ikke er god nok til at underbygge vores sortiment og stil.

 

toejbutik-aarhus-herre


FIND DIN STIL MED HARDER

Kender du Harder herretøj og vores udvalg og kan du lide det, kan du supplere til din garderobe her på harder.dk. Er du i tvivl om noget er du altid velkommen til at kontakte os og så vil vi hjælpe så godt som vi kan. Kender du os derimod ikke og vil du have hjælpe til at blive klædt godt på, så besøg os i vores velrenommerede herretøjsbutik på Søndergade 1 i Aarhus C og få ideer og vejledning i det omfang du søger det. Hvis du er klar – kan vi helt sikkert hjælpe dig i gang hvad enten du søger god stil til hverdag, business eller fest.

Book gerne tid på tlf: 86 12 10 55 eller info@harder.dk hvis du er interesseret i jakkesæt eller flere sæt tøj. Så vil vi give dig en profeesionel betjening med fokus på dig og dine behov. 

 

VI GLÆDER OS TIL AT KLÆDE DIG PÅ MED STIL