preload spinner
preload spinner
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}

HERRESKJORTER

HISTORIEN OM SKJORTEN – KORT FORTALT

Man ved ikke præcist fra hvilken tid skjorten stammer, men skjorte-lignende beklædningsgenstande blev båret allerede 700-800 B.C af Egyptere, Grækere og Romere. De blev båret som yderbeklædning, gerne i flere lag og i køligt vejr. I løbet af 1500-tallet blev skjorten anset som en luksus-vare og blev båret af personer af statur. På dette tidspunkt begyndte skjorten at blive meget synlig, da jakker og frakker stod åbne, så man kunne se skjorten. Samtidig fik skjorterne en ekstravagant ornamental skjorte-front med volumen og dekorative detaljer som flæser, blonder og broderier. Jo flottere skjorte-front – jo finere gentleman. Typisk var det kun den synlige del af skjorten som var dekoreret - hvilket gav anledning til den løse skjorte-front. Med tiden blev de skjorte-lignende beklædningsgenstande kortere og mere lig de skjorter vi bærer i dag. Fra og med renæssancen (ca. 1480-1510) begyndte man at bære skjorten direkte på huden – som det inderste lag. I begyndelsen af 1800-tallet begynder skjorten at ligne den som vi bærer i dag og her starter det det helt store gennembrud for skjorten. Men det er først i 1900-tallet, at de komfortable, enkle og praktiske skjorter blev fremstillet og så gik det for alvor hurtigt med udbredelsen af herreskjorten.

SKJORTEN I DAG

Skjorten er i dag, en helt naturlig del af de fleste mænds garderober. Der er skjorter til enhver lejlighed, smag og klima. Da Harder startede for 128 år siden på Storetorv i Aarhus, hed det således ”Skjorte- og kravatmagasin” og da købte man en simpel bomuldsskjorte og tilhørende løse kraver og manchetter som man tog på og af som tilbehør for at ”dresse” op eller ned til lejligheden. Skjorten udviklede sig til én samlet enhed i det 20. århundrede og i dag har man typisk flere skjorter at vælge mellem: et par stykker til pænt brug, en del til arbejde og så nogle til fritidsbrug. Typisk i flere forskellige farver, mønstre, strukturer og kvaliteter. Og desuden har man nogle til sommer- og nogle til vinterbrug.

VORES SKJORTEBRANDS

I vores fysiske butik i hjertet af Aarhus kan du finde følgende skjorte-brands: Barba, Alessandro Gherardi, Stenström’s, Gran Sasso (i form af popover), La Martina, Eterna og Gant. Der er noget til enhver smag, lejlighed og pengepung. Og det er alle sammen produkter som vi kan stå inde for på hver deres måde. Du kan få de helt klassiske skjorter fra Barba, Alessandro Gherardi, Stenström’s, Eterna og Gant. Men disse klassiske producenter laver også mode- og fritidsskjorter. Dertil har vi La Martina som laver poloskjorter med masser af print og broderi, til dem som godt kan lide polo sportens look. Sidst men ikke mindst er vores største strik producent Gran Sasso, begyndt at lave nogle meget smarte pique-skjorter som er et moderne mix mellem en skjorte og en langærmet polo. De er virkelig smarte og behagelige og er lige så anvendelige som en skjorte og polo tilsammen. De skal ses og prøves – et absolut must-have i den stilfulde og moderne garderobe. På webshoppen har vi indtil videre valgt at fokusere på Stenströms, La Martina og Gran Sasso’s pop-over skjorter. Men vi forventer at der vil ske en løbende udvidelse af udvalget.

FIND DIN SKJORTE HOS HARDER

Er du vant til at gå med skjorter og kender din skjorte-størrelse og skal bruge en god klassisk eller afslappet skjorte, kan du nemt finde nogle rigtig gode forslag på harder.dk. Er du derimod ikke vant til at gå med skjorter til hverdag, men har et ønske om det, kan du enten henvende dig i vores fysiske butik, hvor vi glædeligt vil hjælpe dig i gang og sørge for at du får de helt rigtige skjorter med hjem. Eller du kan finde målebåndet frem og måle din hals / krave op jf. vejledningen som fremgår for hver Stenström’s skjorte på harder.dk. Bemærk at der er to forskellige ”fits” at vælge imellem: ”Fitted Body” og ”Slim Fit” – alt efter hvad du er til.