BARBA
OM BARBA
Barba er for mange indbegrebet af Napolitansk skrædder kunst. Især deres skjorte kollektion, er i absolut verdensklasse og findes i mange af verdens bedste herretøjs butikker. Barba skjorterne er produceret i de bedste stoffer fra italienske væverier som Thomas Mason, Albini og Riva. Knapperne er ofte i perlemor og knaphuller er håndsyede. De mange fine håndlavede detaljer ved ærmer, skulder og flip sikrer en fuldstændig fantastisk pasform.
Historie
Eventyret startede i 1965, hvor Antonio Barba startede sit eget design studio i Napoli, med et brændende ønske om at dyrke, forfine og udbrede napolitansk skrædderkunst, vejledte han sine kunder indenfor skrædderiets ædle kunst. For Antonio var især skjorten vigtig og de mange arbejdsgange, der er i skabelsen af en skjorte, blev dyrket og udviklet. Resultatet blev, at han i 1988 grundlagde mærket Barba Napoli. Dengang var Barba udelukkende en skjorte specialist, der med fine detaljer producerede unikke og fantastiske skjorter i de absolut bedste og fineste metervarer.
Senere kom sønnen Raffaele Barba ind i firmaet. Hans sans for mode og skrædder-stil er unik og nytænkende. Det ædle håndværk fortsatte og udvikledes kontinuerligt med Raffaeles visioner for fremtiden. Han så hurtigt nye muligheder og derfor blev kollektionen opdelt i flere linjer således, at den moderne gentleman, kunne købe andet end skræddersyede business skjorter. ”Dandylife” kollektionen blev starten på Raffaele Barbas æra, han ønskede at lave et casual look, men i samme fine forarbejdning, som Antonio havde startet.
Moderne skjortespecialist i verdensklasse
Den nye kollektion blev et hit. Timingen var perfekt og alle i modebranchen talte om Barba og Dandylife. Få år senere kom endnu en kollektion, nemlig Culto. Culto var tiltænkt som en mellemting mellem de to verdner. Således ”opfandt” Raffaele en Soft business skjorte, der var dejlig blød forarbejdet i flip og manchet, kvaliteterne var elegante og udsøgte - inspireret fra sin fars klassiske skjorter kollektion. Firmaet voksede markant og i 2001 åbnede Barba et nyt hovedkvarter i Napoli på 6000 m2. En topmoderne ”systue” med mere end 100 Skræddere, sørger for en ”top of the line” produktion, med alle de elegante og lækre napolitanske detaljer.
Barba fra top til tå
I dag har Barba Napoli en fuldendt kollektion med skjorter, strik, habitter, skindjakker og Sportswear. Siden 2012 har man jævnligt åbnet egne butikker i Milano, Rom og London, hvor man finder hele Barba programmet, der omfatter alt fra skræddersyede skjorter, til afslappet fritids-tøj. Raffaele Barba står stadig bag firmaet og præger kollektionerne, med hans elegante smag og store sans for italiensk mode. Hans sønner er ansat i firmaet og samarbejder med ham omkring udviklingen af kollektionerne, kunderne, salget og ikke mindst stofindkøbet.
Barba hos Harder
Da vi hos Harder startede forhandlingen af Barba, for snart 20 år siden, var det først og fremmest på grund af Dandylife kollektionen. Den gav et helt nyt eksklusivt look, der kunne anvendes til både fritid og casual business. Sidenhen er samarbejdet udvidet betydeligt, og i dag har vi et bredt udvalg af Barba´s skjorter, slips og lidt ”sportswear”.
Barba skjorte på mål
Som noget ganske særligt kan vi hos Harder, tilbyde vore kunder håndsyede Barba skjorter efter mål. Vi har stofprøver fra deres kollektion og vi kan tilbyde kvaliteter fra alle 3 linjer. Den klassiske skrædder-skjorte, Dandylife samt Culto skjorten. Derudover laver vi gerne personlige detaljer som monogram, og specielle knapper efter ønske.
Barba slips
Ligesom skjorten, er et Barba slips noget ud over det sædvanlige. De er håndsyet og fremstillet som 7-fold-ties. Dette indebærer at slipset er fremstillet af et stykke, der er foldet 7 gange, til slipsets endelige facon. Der er således ingen indlæg krøller eller drejer, men derimod kraftig silke, foldet 7 gange. Dette gør at slipset bevarer faconen, selv efter mange gange i brug. For mange kunder, er 7-fold den eneste rigtige måde, at lave et slips på, og et kvalitetsstempel i sig selv.
Køb Barba hos Harder
Besøg os i vores italiensk inspirerede herretøjsbutik i hjertet af Aarhus og prøv de eksklusive Barba skjorter m.m. Vores kompetente personale står klar til at hjælpe dig i den rigtige størrelse og med at vælge de beklædningsgenstande som passer bedst til dig og din måde at leve og arbejde på. Kender du produktet, kan du nemt bestille endnu en skjorte til den lækre samling på harder.dk