SKO
HERRESKO | STØVLER
VORES UDVALG AF KVALITETS SKO
Et hvilket som helst gennemtænkt outfit kræver og fortjener den helt rigtige sko for at underbygge og fuldende looket. I vores fysiske butik og på harder.dk, kan du forkæle dig selv med de klassiske, håndlavede, Engelske Church’s, Spanske Magnanni med fleksibel gummisål, Sneakers og Trainer fra Schweiziske On eller Sneaks fra Italienske Jacob Cohen. I vores fysiske butik, kan du endvidere finde sorte laksko fra Boss, som er velegnet til Galla og festtøj. Alt i alt er der lidt til enhver smag og forskellige behov – hverdag, fest og fritid. Vores udvalg af sko er nøje udvalgt fra håndplukkede europæiske kvalitets-leverandører.
ÅRSTIDENS SKO
De klassiske sko har vi hele året – farver og detaljer kan skifte en smule fra sæson til sæson, men der er tale om klassiske sko, så der er ikke de store udsving. Til vinterhalvåret kan vi altid tilbyde flotte og smarte ankelstøvler i lækre materialer som ruskind og læder. Nogle er klassiske og enkle og er flotte til et jakkesæt og pæne til et par jeans. Andre er mere rå, men kan bruges til de samme outfits – men giver et helt andet udtryk. Sidst men ikke mindst er der vinterstøvlerne med pels- eller uld-foer, som ligeledes er flotte og kan bruges på tværs af garderoben. I sommerhalvåret har vi typisk Loafers, Sejlersko, lyse Sneakers og Espadrillos. Bemærk at dele af udvalget varierer og muligvis kun findes i den fysiske butik, som har et lidt bredere og dybere varesortiment. Det er altid en fornøjelse når man kan skifte de tunge varme sko ud med de luftige og bløde sommersko og de gør ikke kun noget ved sindet – de gør også rigtig meget ved udtrykket.
DRESS OP OG NED MED SKO
Sko er en vigtig beklædnings-genstand som har en stor effekt på det sæt tøj du har på. De er et håndtag til at skrue op og ned for ”charmen”. Du kan således bruge sko til at op- eller nedtone et sæt tøj. F.eks. kan et pænt sæt ændre karakter til et mere afslappet og sporty look ved at tilsætte Sneakers eller Trainers. Ligeledes kan et mere afslappet eller hverdagsagtigt sæt tøj gøres mere elegant ved at tilføje et par klassiske lædersko.
SKOPLEJE ER STILPLEJE
Når du har investeret i nogle lækre sko som du er glad for, vil du typisk gerne have at de skal holde sig pæne så længe som muligt. Det er muligt i de fleste tilfælde og kræver at du tager dig lidt tid til at passe og pleje dit fodtøj med de rigtige produkter og på den rigtige måde. I vores fysiske butik kan du finde plejeprodukter og ”Shoetree” / Skolest fra Engelske Church’s til vedligehold af dine lædersko. Church’s tilbyder endvidere genforsåling af dine Church’s sko, hvis du er kommet til at slide sålen op – det sker tit med ens favorit sko. Dette gøres ved henvendelse i butikken. Skoene bliver sendt til England til forsåling. Har du passet og plejet dine sko godt, kan de holde sig pæne over flere forsålinger og hver gang du får dem tilbage, er det næsten som at få din ynglings-sko på ny igen.
DIT BEHOV FOR SKOTØJ
Mange mænd ved lige præcis hvad de kan lide og hvad de vil have – både når det kommer til tøj, sko osv. Men ligeså mange vil gerne have faglig vejledning og modemæssig inspiration til at træffe det bedste valg. Tilhører du den sidste gruppe – står vi klar og til din rådighed i butikken på Søndergade 1 i Aarhus. Vi kan hjælpe både med valg af sko og hele outfittet, hvis du har lyst til en lidt større fornyelse.