SMOKING
SMOKING TIL MÆND
Kært barn har mange navne og det kan være svært at navigere i de udtryk, der findes for mandens elegante og festlige påklædningen. Den mest almindelige betegnelse i Danmark og England er Smoking. På det amerikanske kontinent; Tuxedo. Inviteres man til fest og der er anført Dress Code, vil der som regel stå ”Black Tie” eller ”Dinner Jacket”. Black Tie henviser til den sorte sløjfe, der normalt bruges til smoking. Det er værd at bemærke, at der menes Sort Smoking og altså ikke andre farver som navy, bordeaux eller andre personlige fortolkninger af smoking-begrebet. Vi anbefaler derfor altid en sort Smoking med matchende sort butterfly, når man inviteres til Black Tie eller Dinner Jacket.
Dinner Jacket er en anden fortolkning af festtøjet. Det kan være den klassiske sorte Smoking, men også sorte smoking bukser, kombineret med en hvid Smokingjakke. Den hvide smokingjakke er tænkt som et sommerligt alternativ til den sorte og anvendes primært fra maj til oktober, feks. til udendørs arrangementer, som godt kan foregå om eftermiddagen. Velour jakker anses derimod som det vinterlige alternativ. I vinterhalvåret er en velour jakke også et populært og festligt look. Velour jakker findes i mange farver og virker mindre formelle end den traditionelle Smoking. I de senere år, er der lavet mange kreative forslag til Smoking looket og der er dermed lagt op til at man godt må leget lidt med det. Når man bærer velour jakker, kombinerer mange i dag med jeans, en elegant rullekrave eller semi formel skjorte uden sløjfe, for at skabe et nyt, afslappet og personligt udtryk, der udstråler noget helt andet, end den traditionelle Smoking.
Smoking-jakken findes som hovedregel i 3 varianter. Den klassiske og oprindelige variant med sjalskrave, senere kom en variant med spids revers, som i dag anses for yngre og lidt mere udtryksfuld. Endelig findes de også som dobbeltradede. Men denne variant hører efterhånden til sjældenhederne. Bemærk at selvom man leger lidt eller meget med jakken, så bruger med normalt sorte smoking-bukser til de festlige jakker. Den sorte smoking har ikke sideslids, hvorimod de farvede oftest har det. Smoking-jakkens revers er beklædt med silke, ofte i sort eller navy, afhængigt af jakkens farve. Knapperne er typisk betrukne med samme type silke. Bukserne har et silkebånd langs benets yderside, kaldet en galon. Disse detaljer indikerer tydeligt, at det er en smoking og ikke en aftenhabit. Smoking-bukser har ikke bæltestropper og det er derfor oplagt at anvende elegante seler.
SMOKINGENS HISTORIE
Smokingens historie er lidt usikker og det er også derfor, at der findes forskellige navne og benævnelser for det elegante festtøj. Skrædderen Henry Poole, fra Savile Row i Londons legendariske skræddergade, lavede en kort “Smoking Jacket” til ”The Prince of Wales”, allerede i 1865. Jakken var en fløjls-jakke som blev brugt ved rygning efter middagen (deraf navnet Smoking). Jakken var tænkt som rygejakke og skulle anvendes når manden trak sig tilbage fra selskabet for at nyde lidt tobak i sygesalonen. Det var gentleman like at skifte jakke før og efter rygning, således at damerne ikke skulle lugte til røgen efterfølgende. Jakket blev efterlignet af James Potter fra Tuxedo Park i New York og heraf det amerikanske navn Tuxedo. Potter fik dog syet sin jakke hos Poole i London. Tobaksarvingen Griswold Lorillard, skulle angiveligt have båret Smokingen eller Tuxedo’en om man vil, som den første i USA den 10. Oktober i 1886. Først i 1920erne blev smokingen udbredt til det meste af verden, ikke mindst takket været Hertugen af Windsor, der flittigt brugte ”Smoking”. Det blev klart for mange mænd verden over, at smokingen var en elegant del at garderoben, til festlige lejligheder og et godt alternativ til habitten.
SMOKINGENS ANVENDELSE
Smokingen er en selskabsdragt til mænd og skal anvendes med en vis forsigtighed i rette lag. Den er til fest, primært efter 18:00 og formelle middage. Smoking må ikke bruges i kirken. Der er ikke mange regler uden undtagelse og undtagelsen, når man taler fest-invitationer, må være at værtens opfordring til dress-code efterleves, som det primære. Når manden bærer Smoking, kommer kvinden i selskabskjole, som kan være kort eller lang.
SMOKING HOS HARDER
Hos os finder du et godt udvalg af Smokinger, i forskellige modeller og farver. Mindre tilretninger klarer vi i løbet af få arbejdsdage, hos vores lokale skrædder. Derudover tilbyder vi skræddersyede løsninger, hvor vi måler dig op og får syet Smokingen efter dine mål og ønsker. Der er mange forskellige stofkvaliteter at vælge imellem, alt efter stil, formål og anvendelse. Vi kan tilbyde tilpassede Smoking løsninger i samarbejde med Eduard Dressler samt Caruso, hvor vi tager mål og sender bestillingen videre til produktion. Ellers kan man vælge at blive målt op af mesterskrædderen fra italienske Caruso, som kommer i butikken 2 gange årligt og vejleder og måler op til Smokinger og jakkesæt. Kontakt butikken for yderlige information. Tidsbestilling er nødvendig til disse sessioner.
CARUSO | EDUARD DRESSLER | BOSS
SMOKING TILBEHØR
Til din smoking skal du bruge den fulde pakke, for at fuldende det perfekte smoking look. Det betyder en klassisk hvid smoking-skjorte med dobbelt-machet. Manchetten lukkes med manchetknapper, som kan købes i vores fysiske butik. Skjortens forstykke er typisk lavet med skjult knappelukning, der giver et elegant og diskret udtryk. Andre er lavet med aftagelige brystknapper, der giver et mere iøjnefaldende og flamboyant look. Til smoking-skjorten, skal du bruge en butterfly i matchende farver. Vi anbefaler en selvbinder butterfly, som giver den pæneste og mest personlige sløjfe. Vi har en bred vifte af farver og mønstre indenfor selvbinderbutterflys i butikken, alt efter temperament og naturligvis anledning. Da smoking-bukserne ikke har bæltestropper, er det oplagt at benytte seler, hvis man har lyst til det. Når man er til det, er det en behagelig og gennemført detalje, som er populær til Smoking. Du finder også seler i butikken. Sidst men ikke mindst, er sorte laksko – af kalveskind, selvfølglig, et ”must”. De fuldender det elegante udtryk og understreger, at der er tale om fest og festtøj – og ikke bare en formel aften habit. De blanke sko, passer perfekt til den blanke silke på jakkens revers og galonen langs bukse-benet. Husk også de allersidste detaljer – fine sorte strømper i en tynd og elegant kvalitet, gerne uld, silke eller bomuld – afhængigt af årstiden. Og de må gerne være knæ-lange. Samt et pyntelommetørklæde i brystlommen, som tilføjer endnu mere elegance og personlighed. Vi har også et pænt udvalg af disse i butikken.
Vælger du en farverig smoking-jakke i velour, i stedet for den elegante Smoking, kan du droppe butterflyen og lade de øverste knapper på skjorten stå åben og tilsætte et par fede jeans, som passer til, f.eks. fra italienske Jacob Cohën. Såfremt det er en afslappet, ung fest, kan man også tilsætte en tynd fin rullekrave til den afslappede smoking-jakke i stedet for skjorten. F.eks. julefrokosten eller nytårsfesten med gutterne. Vi anbefaler dog stadig sorte laksko, da de er meget mere festlige end almindelige sorte sko - allerhelst i læder for en behagelig fest.
STENSTRÖMS | MAGNANNI | TINO COSMA | DORÉ DÓRE
PANTHARELLA | PHILLIPSONS
Lad Harder hjælpe dig i mål
Lad os hjælpe dig i mål med din nye dress. Kontakt Harder på enten 86121055 eller på info@harder.dk. Du er også mere end velkommen til at besøg os på Søndergade 1, 8000 Aarhus. Vi ser frem til at give dig den bedste oplevelse og ikke mindst en smoking “der sidder lige i skabet”!