GANT

preload spinner
preload spinner
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}

GANT

Gant går helt tilbage til 1949, hvor Bernard Gantmacher grundlagde brandet i New Haven, Conneticut.

Berl Gantmacher kom som 17. årig jødisk indvandrer til New York i 1907 fra Ukraine. Han var søn af en møller fra Miropol. Bernard, som han valgte at kalde sig i USA, fandt et fritidsjob på en tøjfabrik, hvor han syede skjortekraver, mens han studerede til apoteker. Under hans ansættelse på skjorte-fabrikken, mødte han sin kommende kone, Rebecca som ligeledes var ansat på fabrikken og syede knaphuller. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte Bernhard sig under fanerne og blev udsendt til Frankrig. Da Bernhard  vendte tilbage til New York efter krigen, giftede han sig med Rebecca og grundlagde firmaet Par-Ex Shirt Company sammen med forretningspartneren Morris Shapiro. Par-Ex producerede skjorter af høj kvalitet til andre mærker så som Brooks Brothers og fik stor sucess. Fabrikken flyttede til bedre lokaler i 1927 i New Haven, Conneticut, hvor USA' vigtige tøj industri holdt til.

Virksomheden voksede og det gjorde Gantmacher familien også med 2 sønner i hhv. 1921 og 1926. Drengene voksede op med virksomheden og hjalp til. De havde forbindelser til Yale University – hvilket skulle vise sig at få stor indflydelse på udviklingen af den amerikanske mode i efterkrigstiden. 

Da 2. Verdenskrig brød ud, blev uddannelse og business for sønnernes vedkommende afbrudt af værnepligt. Efter krigen studerede de på University of Conneticut. Den ene, ”Business Administration” og den anden Marketing. Efter studierne, vendte begge sønner tilbage til familie-virksomheden. Men udgangspunkt i den store udvikling som efterkrigstiden bød på, overtalte sønnerne Marty og Elliot, faderen til at lukke den kontraktmæssige business og at starte deres eget skjortemærke. I april 1949 blev brandet GANT lanceret. Sønnerne ændrede også deres eget efternavn fra Gantmacher til Gant. Mht. branding solgte de deres skjorter, kun til de fineste butikker og reklamerede udelukkende i ”The New Yorker”. Derved fik de fat i det helt rigtige publikum som søgte produkter som Gant producerede – Oxford skjorten ol. klassikere til det kvikke, sofistikerede og unge publikum.

I 50’erne kom der knald på humøret, farverne og oprørstrangen og man indførte en masse nye spændende stoffer som passede til den mere revolutionerende tilgang og udvikling i samfundet. Gant krævede at salgspersonalet gik med og viste de farverige nye skjorter m.m., for at vise at de gik foran for den nye udvikling. Og Gant looket som vi også skimter i dag var skabt.

Gant udtrykket

Gant designer, producerer og sælger i dag en bred kollektion med alt fra afslappet business wear over friskt og genkendeligt fritids- og sportstøj. Stilen er ofte ”university”, klassisk og sportslig inspireret i marine, blå, hvid kombineret med udvalgte friske farver og jævnligt med masser af print og broderi. Kvaliteten er god og stilen spændende.

Vores udvalg

Gant har været et vigtigt mærke hos Harder og vi og vores kunder har haft stor glæde af det. Dog er vores Gant sortiment blevet mindre de sidste år. Dette skyldes en ganske almindelig udvikling af brands vs. butik og kunde efterspørgsel. Gant målgruppen er blevet yngre, med masser af farver og fashion snit. Samtidig er Harder gået i en mere stilfuld Italiensk retning, sammen med vores kernekunde og de nye Harder kunder. Men vi har selvfølgelig holdt fast i den del af Gant, som vores kunder stadig efterspørger og det er det mere klassiske, sportslige udtryk, som Gant oprindeligt var kendt for. Vi har således overtøj, strik, skjorter og overdele i de mere klassiske farver og snit. Vil du se vores fulde sortiment af Gant, kan du finde det i butikken i Aarhus. På harder.dk vil du kun finde det udpluk af Gant som er efterspurgt på vores webshop.

Gant polo'er i lange baner

I sommerhalvåret, har vi nok Danmarks største udvalg i Gant poloer til mænd. Vi og vores kunder er vilde med dem og vi har i skrivende stund hele 30 varianter af deres klassiske bomulds pique polo på lager – online og i butikken. Kvaliteten er virkelig god og holdbar når den bliver behandlet korrekt. Et super produkt til det afslappede og pæne look i sommerhalvåret og værdi for pengene. Så fyld garderoben op med poloer til arbejde, fritid, golf og hvad du ellers kan finde på. Der er næsten en farve til ethvert humør og lejlighed.

Find Gant poloér på Søndergade 1 i Aarhus eller her på webshoppen.